Hvorfor købe spring eller springstøtter i dyre domme når man kan lave dem selv?
Her er hvad vi har brugt til at lave vores springstøtter:
- 2 stk. gamle hjul på stålfælge (ikke alu)
Dem kan du nok finde billigt eller få gratis hos et autoværksted. - 2 stk. vinkelbeslag (90 x 90 x 2,5 x 65 mm) á 6,95 kr. pr. stk.
jemogfix.dk – varenummer 9043149
Hvis der kommer for meget vrid i stolperne med tiden, kan der påsvejses stolpesko istedet. - 2 stk. imprægneret stolper til springstøtter ( 75 x 75 mm x 1,8 m.) á 31 kr. pr. stk.
jemogfix.dk – varenummer 075075 0180
En dimension på 90 x 90 ville passe optimalt til bomholderene, men valget faldt på ovennævnte grundet pris. - 2 stk. runde pæle til springbomme (ø10 x 300 cm) á 99 kr. pr. stk.
jemogfix.dk – varenummer 9001270 - 4 bomholdere (10 x 10 cm.) á 24 kr. pr. stk. + porto (ca. 49,- kr.)
borjes.dk – varenummer 5605
Derudover et svejseværk, skruemaskine, hulbor, skruer og maling.
Pris ca. 400,- kr. for viste spring med 2 bomme.
Sådan har vi lavet vores springstøtter:
Bestilt bomholdere hos borjes.dk.
Borjes er en svensk hjemmeside. Husk at vælge den danske sektion ved at trykke på Dannebrog, enten i toppen af siden eller i menuen hvis du bruger en mobil enhed.
Borjes.dk sender pakker med Postnord uden omdeling som standard, pris ca. 49,- kr.
Vinkelbeslagene svejses på stålfælgene.
Denne løsning er valgt da springstøtterne så er nemmere at flytte for børn, da støtterne kan trilles.
Stolperne til springstøtterne slibes så man ikke får splinter i fingrene når man skal flytte rundt på dem.
Stolperne til springstøtterne males der hvor vinkelbeslaget bliver skruet fast.
Resten af stolperne til springstøtterne males når de er monteret på hjulene, da det er nemmere at kunne male alle fladerne når de står oprejst og ikke først skal tørre inden de kan vendes for at blive malet på de øvrige flader.
Der måles op til hullerne på springstøtterne, som tappen på bomholderne skal sidde i.
Vi har valgt 10 cm. mellem hullerne og borer med et 15mm. fladbor.
Hver springstøtte er skruet fast med 4 skruer (5 x 70 mm.) på vinkelbeslaget.
Nu er springstøtterne klar til at blive malet.
Færdigt resultat:
Hvis ikke man ønsker at benytte hjul som fødder på springstøtterne, kan man kigge på denne løsning hos Sangild.net
Unikke besøg for denne side: 11,206